Opmærksomhedsforstyrrelse med eller uden hyperaktivitet (ADHD) er en kompleks neurodevelopmental tilstand, der påvirker både børn, unge og voksne og kan medføre udfordringer med opmærksomhed, impulsivitet og i nogle tilfælde hyperaktivitet. Symptomerne varierer i sværhedsgrad og præsenterer sig forskelligt fra person til person. Mens genetiske faktorer spiller en væsentlig rolle i udviklingen af ADHD, viser forskning, at ernæringsmæssige, biokemiske og miljømæssige faktorer kan påvirke symptomernes intensitet og forløb.
Læge G. Bjørklund anvender en helhedsorienteret tilgang til ADHD-behandling, der integrerer konventionelle medicinske metoder med ernæringsmedicin, miljømedicin og biokemisk diagnostik. Denne tilgang tager højde for individuelle forskelle i biokemi, kostvaner og miljøpåvirkninger, hvilket muliggør skræddersyede behandlingsstrategier, der kan optimere behandlingsresultaterne.
📌 Læs om genetiske risikofaktorer
Forstå ADHD – med eller uden hyperaktivitet
ADHD kan manifestere sig i forskellige former, herunder den primært uopmærksomme type (tidligere kaldet ADD), hvor opmærksomhedsvanskeligheder dominerer uden markant hyperaktivitet. Den primært hyperaktive/impulsive type er kendetegnet ved rastløshed og impulsiv adfærd, mens den kombinerede type kombinerer symptomer fra begge kategorier. Uanset typen er ADHD kendetegnet ved forstyrrelser i hjernens neurotransmittersystemer, især dopamin og noradrenalin, som spiller en central rolle i reguleringen af opmærksomhed, impulskontrol og følelsesmæssig stabilitet. Dysfunktion i disse signalstoffer kan føre til koncentrationsbesvær, rastløshed, impulsivitet og følelsesmæssig ustabilitet.
Biokemiske faktorer og ADHD
ADHD er nært forbundet med hjernens kemiske signalstoffer. Forskning har vist, at en ubalance i neurotransmittere som dopamin og noradrenalin kan bidrage til de centrale symptomer på ADHD. Kosttilpasning kan spille en væsentlig rolle i at optimere disse neurotransmittere. Aminosyrerne tyrosin og phenylalanin er forstadier til dopamin og noradrenalin og kan gennem kost eller tilskud understøtte deres produktion. Derudover er essentielle næringsstoffer som zink, magnesium og B-vitaminer nødvendige for korrekt neurotransmitterfunktion, og mangeltilstande i disse næringsstoffer er blevet påvist hos børn med ADHD. Fysisk aktivitet har ligeledes vist sig at stimulere dopaminfrigivelsen naturligt og forbedre opmærksomhed og humør. Endelig spiller tarmfloraen en vigtig rolle gennem tarm-hjerne-aksen, hvor ubalancer i mikrobiomet kan påvirke neurotransmitterbalancen og dermed kognitive funktioner.
Flere studier har vist, at optimering af neurotransmittere kan forbedre opmærksomhed, humør og kognition hos personer med ADHD. Derfor kan individuelle strategier, der retter sig mod disse biokemiske faktorer, være afgørende i behandlingen.
📌 Læs om metabolom-diagnostik
📌 Læs om mikrobiomanalyse
Blodsukkerregulering og ADHD
Ustabilt blodsukker kan føre til humørsvingninger, træthed og koncentrationsbesvær, som kan forværre ADHD-symptomer. Personer med ADHD kan være særligt følsomme over for blodsukkersvingninger, hvilket kan bidrage til uro og impulsivitet. En kost rig på komplekse kulhydrater, fibre og sunde fedtstoffer kan bidrage til en mere stabil blodsukkerbalance. Samtidig bør sukker og hurtige kulhydrater begrænses, da disse kan føre til hurtige blodsukkerudsving, som forstærker symptomer som rastløshed og koncentrationsbesvær. Små, regelmæssige måltider samt tilskud af mineraler som chrom og magnesium kan yderligere støtte blodsukkerreguleringen. En stabil blodsukkerbalance kan således have en positiv indvirkning på både adfærd og opmærksomhedsevne.
Miljøfaktorer og toksinbelastnin
Miljøgifte og tungmetaller som bly, kviksølv og cadmium kan påvirke hjernens udvikling og funktion, hvilket har ført til øget opmærksomhed omkring deres rolle i ADHD. Forskning har vist, at børn med ADHD kan have højere koncentrationer af visse miljøgifte i kroppen sammenlignet med børn uden diagnosen. Eksponering for pesticider, plastblødgørere (phthalater) og andre kemikalier har i flere studier været forbundet med nedsat kognitiv funktion og øget hyperaktivitet. En omfattende miljøscreening kan afdække eksponeringen for disse stoffer og bidrage til udarbejdelsen af individuelle afgiftningsstrategier. Disse strategier kan omfatte kostændringer, øget indtag af antioxidanter samt specifikke tilskud, der understøtter kroppens naturlige afgiftningsprocesser. Livsstilsændringer, der minimerer eksponeringen for kendte toksiner, kan desuden være en væsentlig del af behandlingen.
📌 Læs om miljøscreening
Ernæringsstrategier ved ADHD
Ernæring spiller en central rolle i håndteringen af ADHD. Visse fødevarer og tilsætningsstoffer kan forværre symptomer, mens andre kan understøtte hjernens funktion og stabilisere blodsukkeret. Kunstige farvestoffer og konserveringsmidler som tartrazin og natriumbenzoat er blevet sat i forbindelse med øget hyperaktivitet hos børn med ADHD. Desuden kan sukker og hurtige kulhydrater forårsage blodsukkerudsving, der forværrer uro og koncentrationsbesvær. Der er også evidens for, at nogle individer med ADHD kan have følsomhed over for gluten og mejeriprodukter, som kan udløse inflammation eller påvirke adfærden via opioide peptider.
Kosttilskud kan spille en vigtig rolle i at rette op på eventuelle næringsstofmangler. Omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie eller alger er blevet dokumenteret for deres evne til at forbedre opmærksomhed og mindske impulsivitet. Magnesium kan understøtte dopaminproduktionen og bidrage til at mindske uro, mens zink og jern er essentielle for neurotransmitterbalancen. B-vitaminer er desuden nødvendige for energiomsætningen og nervesystemets funktion, og tilskud kan være gavnlige for personer med ADHD, der har påvist mangeltilstande.
📌 Læs om opioide peptider fra fødevarer
Farmakologiske muligheder
Selvom ernæringsmæssige og miljømedicinske tilgange kan have en væsentlig effekt på ADHD-symptomer, kan medicinsk behandling i nogle tilfælde være nødvendig som en del af en helhedsorienteret behandlingsplan. Stimulerende medicin som methylphenidat anvendes ofte til at forbedre opmærksomhed og reducere hyperaktivitet. Dog lægger læge G. Bjørklund vægt på en grundig vurdering af biokemiske og miljømæssige faktorer, inden medicinsk behandling påbegyndes. Løbende opfølgning er essentiel for at sikre optimal effekt af medicinen og for at minimere eventuelle bivirkninger.
En helhedsorienteret behandlingsstrategi
Behandling af ADHD kræver en individualiseret tilgang, der tager højde for både neurologiske, biokemiske, ernæringsmæssige og miljømæssige faktorer. Ved at kombinere ernæringsmedicin, miljømedicin og konventionelle behandlingsmetoder kan symptomerne lindres, og den generelle trivsel forbedres. Målet med behandlingen er at forbedre opmærksomhed og koncentration, reducere impulsivitet og hyperaktivitet samt styrke den kognitive funktion og følelsesmæssige stabilitet. En helhedsorienteret tilgang kan desuden bidrage til at reducere behovet for medicinsk behandling eller forbedre dens effektivitet.
📌 Læs om genetiske risikofaktorer
📌 Læs om metabolom-diagnostik
📌 Læs om miljøscreening
📞 For mere information eller tidsbestilling, kontakt læge G. Bjørklund.
Litteratur og videre læsning
Skalny AV, et al. (2020a). Magnesium Status in Children with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and/or Autism Spectrum Disorder.
Skalny AV, et al. (2020b). Hair trace element concentrations in autism spectrum disorder (ASD) and attention deficit/hyperactivity disorder (ADHD).
Endreffy I, et al. (2020). High Levels of Glycosaminoglycans in the Urines of Children with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD).
Tinkov AA, et al. (2020). ICP-MS Assessment of Hair Essential Trace Elements and Minerals in Russian Preschool and Primary School Children with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD).
Kern JK, et al. (2017). Developmental neurotoxicants and the vulnerable male brain: a systematic review of suspected neurotoxicants that disproportionally affect males.
Pivina L, et al. (2019). Iron Deficiency, Cognitive Functions, and Neurobehavioral Disorders in Children
Saad K, et al. (2015). ADHD, autism and neuroradiological complications among phenylketonuric children in Upper Egypt.